Historien om Gerhard de Lichtenberg & BEST WESTERN Jørgensens Hotel

Horsens var, dengang som nu, en driftig handelsby. Især handlede den med Hamborg, Lübeck, Bremen, Bergen og Amsterdam. Det var derfor ganske naturligt, at de fleste indbyggere ernærede sig ved handel og håndværk.

Gerhard de Lichtenberg tilhørte både på sin mors og fars side driftige handelsslægter. Hans far, Hans Christensen, var en vidt berømt handelsmand, der skridt for skridt havde arbejdet sig op til at blive en meget velstående mand.
Hans Christensen handlede meget med en flensborgenser ved navn Heinrich Lichtenberg, hvis søster, Gedske, han giftede sig med i 1695. Ægteskabet varede dog kun kort tid, for den 9. april 1697 fødte fruen sin berømte søn, Gerhard de Lichtenberg, og dette kostede hende livet.  

Efter endt opdragelse og uddannelse hos onkelen i Flensburg, efter hvem Gerhard tog sit efternavn, giftede han sig i 1728 med Bodil Hoffgaard. Dette giftermål førte ham ind i Horsens’ finere kredse og gav ham større kapital at arbejde med.

Gerhard havde som temmelig ung overtaget både sin onkels og sin fars forretninger. Da forretningerne fik et opsving, overtog han i 1731 sin første landejendom ”Lindebjerggård” i Ølgod, nord for Varde, som han havde pant i. Dette blev starten på en lang række overtagelser af ejendomme rundt om i Jylland. Kronen på værket var ”Bidstrup” ved Randers.

I Horsens byggede han sig en smuk bolig, et af landets anseeligste og smukkeste ældre købstadshuse. Her stod tidligere en høj bindingsværksbygning med brede kviste og et smukt snitværk. Lichtenberg lod den i 1744 ombygge, således at stuehuset ud mod gaden fik sin nuværende skikkelse som en grundmuret bygning i palæstil i to stokværk og med høj kælder. Midt på forsiden anbragtes en kvist, og på hver side af den høje stentrappe en fremspringende karnap, der går op gennem begge etager og ender i halvrunde og tagformede stenafslutninger. Over den rigt udsmykkede sandstensportal ses Lichtenbergs våbenskjold og neden under kan man læse: ”Was Gott beschert uns niemand wehrt, anno 1744”. Alle husets vinduer har indfatninger og smukke afslutninger i sten. I husets indre findes rokokostuklofter, samt døre og messinglåse i samme stil.

Nicolaus Reimann var Lichtenbergs arkitekt, både på palæet og andre af hans byggerier. Det Lichtenbergske Palæ er en ren perle i dansk bygningskunst og som skabt til rådhus for byen, smukkere end de fleste datidige rådhuse og mere stilfuldt end mange moderne.

Gerhard de Lichtenberg blev på grund af sit store virke også bemærket i de kongelige kredse. Kong Frederik den femte beærede ham med et besøg, hvortil den stadigt eksisterende kongestol blev bygget.

Lictenberg døde den 19. juli 1764. Han ligger begravet i Klosterkirken i Horsens, hvor også Bodil de Lichtenberg blev begravet ved sin død 30 år senere.

I 1813 blev palæet gæstgivergård og har været det lige op til i dag.

En lille sjov historie:

 

Ane Sophie Jensen   1862-1940

© Lis Klarskov Jensens   Sommer-slægt og forskning

Et liv som diakonisse
 
Ane Sophie Jensen [Sommer] blev døbt i kirken 5. søndag efter   påske den 25.05.1862. Hun var datter af Ane   Sommer og Thomas Viderik[sen] Jensen. Jf.   navnebevilling den 18. november 1905.

Ane Sophie Jensen Sommers livshistorie nedenfor er meddelt af Kirsten Vinter Mathiesen og Keld Kahr Mathiesen. Redigeret af LKJ.
  
Horsens 1880
"Ane Sophie var den ældste af pigerne. Hvor hun tjente efter sin   konfirmation ved vi ikke, men 1880 da hun var 18 år gammel var hun stuepige   på Foghs Hotel på Søndergade 17/19 i Horsens. Det er det der i dag hedder   Jørgensens Hotel, og som oprindeligt var bygget som bolig for etatsråd   Gerhard de Lichtenberg (1697-1764).

I 1880 og 1916 hed gæstgiveren Frederik Fogh Nielsen. Personalet bestod da af en overtjener, en tjener, 4 husjomfruer, 7 tjenestepiger hvoraf Ane Sophie var den ene, 3 tjenestekarle, 1 kælderdreng og 2 gårddrenge og der var 15 gæster på hotellet. Fogh var ugift og kunne som omtalt nedenfor ikke lide stuepiger med kort krøllet hår. 
  
Mens Ane Sophie var ansat på Foghs Hotel, blev hun ifølge det brev hun skrev   til Diakonissestiftelsen ramt af Tyfus og indlagt på sygehuset i Horsens hvor hun ”blev så kjærlig plejet af søster Emma”. Antagelig var hun i sin egenskab af stuepige blevet smittet med plettyfus, som overføres af inficerede lus. Behandlingen medførte tit, at man blev afluset, og det var måske sket for Ane Sophie, for hendes arbejdsgiver, havde tit til hendes ærgrelse givet udtryk for, at han ikke kunne have en stuepige med ”kort krøllet hår”. Ane Sophie søgte derfor plads på Preislers Hotel i Viborg, hvor hun så tjente i to år.

 
   
tripadvisor
Luk
bubblemedia