Tiden op til en konfirmation eller nonfirmation er dejlig, men kan ofte kræve en del planlægning for forældrene. At blive konfirmeret er en stor begivenhed for ethvert barn, og det er en dag, som hele familien kommer til at huske resten af livet. Jeres søn eller datter har måske mange ønsker og forventninger til, hvordan festen skal se ud, når det er blevet tid til at ”træde ind i de voksnes rækker”?
På Jørgensens Hotel sætter vi en ære i kvalitet og stemning og at skabe mindeværdige konfirmationer og nonfirmationer i Horsens centrum. Der er mulighed for at afvikle festen i vores mange indbydende lokaler og kommer gæsterne langvejs fra, kan de overnatte i vores 59 værelser.